Om aftenen den 9. april samledes over 100 frivillige fra hele kommunen på Grenaa Bibliotek, for at sætte deres præg på det kommende frivilligcenter. Der blev diskuteret indhold og retning for centret, så det bliver relevant for både idrætsforeninger, sociale foreninger, kulturelle foreninger og hele fritidslivet.
OpstartsbestyrelseNæste skridt er at nedsætte en opstartsbestyrelse, som skal arbejde videre med at kvalificere input og retning, finde egnede lokaler og ansætte en centerleder. Opstartsbestyrelsen fungerer frem til den første ordinære generalforsamling (forventet i 2027).
Hvis du selv kunne se dig i en rolle i opstartsbestyrelsen – eller kender en, der ville være et godt match – så kontakt Tina Kruse på tikro@norddjurs.dk senest 1. maj.
Alle kan bidrageDet er også vigtigt at sige, at man ikke behøver arbejde i bestyrelsen for at bidrage. Der bliver mange muligheder for at engagere sig i arbejdet fremadrettet. Det hører Tina også gerne om.
Opsamling Workshop (pdf) Kompetenceprofil Opstarts-bestyrelse (pdf) Udkast til vedtægter (pdf)
Som frivillig i Norddjurs gør du en stor forskel for dine medborgere og dermed en stor forskel for trivslen i kommunen. Det vil Norddjurs Kommune gerne takke dig for. Samtidig vil vi gerne være med til at gøre det nemt og sjovt at være frivillig i Norddjurs Kommune.
På denne side har vi samlet informationer, der kan være relevant for dig som er aktiv i en frivillig social forening.
Informationer til foreninger
Kunne du tænke dig at blive frivillig i en frivillig social forening, eller leder du efter et frivilligt tilbud, du kan blive en del af? Der er mange frivilligbårne tilbud i Norddjurs.
Hvis du kunne tænke dig at blive frivillig, kan du tage kontakt til en af de lokale foreninger fra denne liste, eller finde en forening på aktiv.norddjurs.dk og spørge, om de mangler en frivillig.
Du kan også klikke dig ind på den nationale jobportal for frivilligjob og søge efter opslag i dit lokalområde via dette link www.frivilligjob.dk
Læs mere om tilbud og foreninger her
Nyhedsbrevet er særlig relevant for sociale foreninger og sundhedsforeninger. Her bliver der sendt besked ud om bl.a. frivilligpuljen, valg til frivilligrådet, Årets Frivillig og meget mere.
Tilmeld nyhedsbrevet FrivilligNyt
Her kan du som medarbejder finde råd og nyttig viden i forhold til samarbejdet med frivillige.
Læs mere
Denne hjemmeside benytter cookies fra tredjepart til besøgsstatistik. Vælger du "Accepter alle", giver du samtykke til at tredjepartsservices må gemme oplysninger om dit besøg. Læs mere om cookies